Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Øget fokus på risikostyring efter skybrud

I Rovsing Management oplever vi øget opmærksomhed på risikostyring efter det kraftige skybrud lørdag den 2. juli 2011. Vi mener, at berørte virksomheder kunne have sparet en meget stor del af omkostningerne og følgevirkningerne, forbundet med skybruddet, gennem en fornuftig risikostyring.

Få kortlagt din risikoprofil
Formålet med risikostyringer er at få kortlagt risici og dermed undgå, at virksomheder bliver negativt påvirket. I den proces er det bl.a. væsentligt at få klarlagt, hvem der gør hvad, når en risiko indtræffer. I England er man langt fremme med risikostyring. De engelske virksomheder er efterhånden meget erfarne med at identificere og håndtere risici, og det har vist sig at have en positiv effekt.

Rovsing Management uddanner og rådgiver i risikostyring
I Rovsing Management uddanner vi virksomhedens medarbejdere i risikostyring, og vi har også specialiseret os i at udarbejde risikostyringsprofiler for virksomheder. Skybruddet er kun én kilde til risici, som mange danske virksomheder bliver mødt med. Det er afgørende, at man tager hele paletten af risici med i sine overvejelser og får et godt overblik over virksomhedens samlede risikoprofil.

Blev selv ramt af skybruddet
Rovsing Management blev selv ramt af skybruddets følgevirkninger, da hjemmesiden blev lagt ned i tæt på to døgn. Driftsproblemerne skyldtes, at host-leverandørens lokaler blev oversvømmede og dermed sendte systemerne til tælling.

For Rovsing Management var hændelsen dog kalkuleret i forhold til konsekvens og sandsynlighed: "Merprisen for at køre redundante data  står nemlig ikke mål med risikoen, men en hændelse som denne gør, at vi nu igen vil vurdere sandsynligheden for denne risiko", oplyser Anders Riis, administrerende direktør.

Rovsing Management A/S
Kongevejen 153
2830 Virum | Danmark

Telefon | +45 3630 4454
post@rovsingmanagement.dk
Om Rovsing Management A/S
Rettigheder og ATO